Jeppe Holmberg har ikke spillet for Odense siden 29. november, og nu er det definitivt slået fast, at den ganske velspillende back er stoppet i den fynske klub.
Odense Bulldogs meddeler, at Holmberg er fritstillet hos Bulldogs, og dermed har Odense mistet en af de backer, der har fået mest istid i løbet af sæsonen - mens han stadig var aktiv for Odense.
Jeppe Holmberg var i flere kampe helt oppe over 25 minutters istid og figurerede som oftest i Odenses to bedste kæder.
Holmberg snittede pr. kamp i Odense 22:11 minutters istid, producerede en enkelt assist og noterede sig for -15 i plus/minus-statistikken.
Jeppe Holmberg har en fortid både i Aalborg, Esbjerg og Frederikshavn, og han har været dansk mester med de to førstnævnte klubber.
Det er ligeledes officielt, at reservemålmand Aphiwat Sengthaisong har forladt klubben. Hans erstattes af Jonas Rathje Skjoldå.