Det gjaldt bare om at finde ledig plads i Rungsted-zone på enhver tænkelig måde, forklarede Aalborg-angriberen

Kirill Kabanov slider og slæber som altid i Aalborg-trøjen, og den populære russer mangler vel egentlig blot at score mål i den her finaleserie. I går kunne han sagtens glæde sig alligevel, for Pirates-spillerne fik altså forlænget finaleserien med endnu en kamp. 

- Vi har ikke i sinde at give op. Vi har troet på det hele tiden, og gutterne derinde i rummet har hele tiden troet på, at vi kan vende den her serie, sagde Kabanov efter Pirates-spillernes vilde vending i slutfasen.

Hvad tænkte han egentlig, da Rungsted førte 2-1 og tiden begyndte at rinde ud for Pirates-mandskabet?

- Ikke særlig meget, faktisk. Det gælder bare om at arbejde røven ud af bukserne i hvert eneste skifte og på at prøve at skabe rum i offensiv zone, tage udsynet fra deres målmand og få nogle skud på mål. Bare håber på, at noget går ind. Det er ikke på det tidspunkt, du skal tænke særlig meget på dine "skills", sagde Kabanov med et smil. 

"Kabby" som han kaldes i Aalborg-truppen blev månedens spiller i Metal Ligaen i marts og har spillet en flot sæson for Pirates. 

- Nu skal vi lige falde til ro resten i dag (søndag) og så blive klar til næste kamp. Jeg må give store roser til "Lago" (George Sørensen), der stod fremragende i dag. Han holdt os inde i kampen med mange store redninger, og vi bliver bedre og bedre til at hjælpe ham i vores egen zone. Han er en kæmpe del af vores succes, sagde den russiske angriber.   

 


MAGNUS LYKKE forlænger en sæson med Herlev To gange P - Popovic og Povlsen - skriver med Rødovre for den kommende sæson