Aalborg-russeren har allerede store forventninger til den kommende sæson

Også russiske Kirill Kabanov var frustreret, da sæsonen måtte afbrydes i foråret og slutspillet blev annulleret som en naturlig følge deraf. 

- Det var en sur afslutning på sæsonen, men der er ting, man ikke kan fikse - og så er der ikke noget at gøre ved det. Jeg havde måske håbet eller troet, at man kunne spille playoffs i sommeren eller i september, men de valgte ikke at gøre det. Det må man respektere, siger han i et interview med Aalborg Pirates TV. 

Kabanov har netop skrevet under på en ny kontrakt med Pirates, og han håber og forventer, at nordjyderne vender tilbage og er tophold i den kommende sæson. 

- Vi er mange spillere, der kender hinanden godt, og det gør os komfortable. Det er nemt at spille sammen med en gruppe af stærke spillere, du kender i forvejen. Jeg ved, at gutterne arbejde hårdt og jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg føler mig hjemme i Aalborg og min familie holder af byen, siger Kabanov. 

- Jeg forventer og håber igen, at vi bliver etter i grundspillet og nu skal vi også vinde pokalen - og derefter forsøge at vinde DM-guldet. Jeg glæder mig til at spille Champions Hockey League, hvor vi er stolte over at repræsentere Danmark. Forhåbentlig kan vi komme videre til anden runde. Men først og fremmest har vi et regnskab fra sidste sæson, der skal afsluttes i næste sæson, siger Kabanov til Aalborg Pirates TV. 


Pison er blevet finansøkonom i den lange pause Tidligere Blue Fox-forward skifter til Jutland Vikings