Vestjyderne passerede Odense i tabellen og er nu inde i top fire

Esbjerg Energy-Odense Bulldogs 5-4 (1-2,3-2,0-0) 1-0 

Esbjergs finske angriber Miku Ronkainen var her, der og allevegne i tirsdagens kamp i Granly Hockey Arena. 

Det var på ingen måde tilfældigt, at han afgjorde kampen i overtiden, da han smukt drejede ind omkring Odense-målet og passerede Niklas Lundström.

Det var kulminationen på en underholdende kamp, hvor målene bragede ind - især i en hidsig anden periode. 

I første periode fik både Daniel Baastrup og Thomas Mondrup gaver af modstanderens forsvar. Magnus Boesen scorede på en retur, og så var stillingen 2-1 til gæsterne efter de første 20 minutter. 

I anden periode kombinerede Grayson Downing og Miku Ronkainen sig til to kasser, mens Joakim Thelin fik skovlet en puck ind bag Bryan Rüegger, der i modsætning til fredag i Aalborg ikke havde en supergod dag hjemme i Esbjerg.

4-3-målet var på mange måder vigtigt for Esbjerg. Philip Larsen kom endelig på scoringstavlen i denne sæson, da han bragede et førstegangs-skud ind. Selvfølgelig på pasning fra Ronkainen. 

Odense fik 4-4-målet, da Maksim Popovic fandt Radim Piroutek med en fin tværpasning, og så fik Ronkainen altså med sit andet mål og fjerde point lukkede kampen og dermed fik sin bedste kamp i Esbjerg-trøjen hidtil. 


SKARPE SKUD: Se billederne fra Esbjerg-Odense KAMPEN KORT: Så blev Ørneborgen indtaget