Syv spilledages karantæne er en stor straf.
Men der var for en enkelt gangs skyld ingen indvendinger fra "den straffede part", da Frederikshavn og Radek Cip fik ordet i høringen i forbindelse med karantænen til den tjekkiske angriber.
Og nu følger sportschef Kasper Kristensen op i et interview i Nordjyske, hvor han bliver spurgt til episoden og karantænen.
- Det er svært at sige så meget til den afgørelse. Vi har haft en snak med Radek om, at den slags ønsker vi ikke at se i Frederikshavn. Det er ikke den slags opførsel, vi vil stå for som klub, og jeg vil lige tilføje, at det heller ikke er den slags handlinger, vi normalt forbinder med Cip, siger sportschef i White Hawks Kasper Kristensen.
Han konstaterer samtidig, at det er ikke er noget, man vil tolerere i Frederikshavn, ligesom der ønskes god bedring til Jesper Thörnberg.
Svenskeren spillede ikke, da Odense tirsdag aften tabte med 1-4 til Herning i Spar Nord Arena.