Efter en måned uge af isen på grund af en positiv Coronatest, var Lasse Bo Knudsen i går tilbage på isen for Aalborg Pirates. Den solide back blev kaldt ind "før tid", da Victor Panelin Borg måtte melde fra kort før kampstart.
Og det var en stor lettelse at være tilbage, fortalte Lasse Bo Knudsen efter kampen i aftes mod Rungsted til Nordjyske.
Han var - trods sin gode grundform - nemlig hårdt ramt af sygdommen.
- Jeg har haft dage, hvor jeg har været ramt af den værste sygdom, jeg nogensinde har oplevet. Jeg har bare ligget i et mørkt rum og ikke været sammen med min kæreste og to små børn, fordi jeg havde det rigtig dårligt. Det har først og fremmest været en slem hoste og en voldsom hovedpine, der har været mine symptomer, forklarer Lasse Bo Knudsen til avisen.
Lasse Bo Knudsen har mistet en god del af sin form under den ufrivillige pause, men han måtte altså spille en del minutter i gårsdagens kamp, hvor Aalborg manglede både Martin Lefebvre, Nikolaj Carstensen og Victor Panelin Borg i backlinjen.