Mads Berger er Herlev-fan og glæder sig til se Ørneborgen rejse sig igen - her er hans betragtninger om den kommende sæson

Du er ny person i Metal Ligaens fanpanel. Hvor længe har du set ishockey og hvorfor holder du af lige netop din klub?

Jeg har altid haft hockey tæt ind på livet. Har selv spillet, det samme har min mor, min kusine og talrige andre familiemedlemmer. Jeg er født og opvokset i Herlev, og har altid været tilhænger heraf. Uanset om jeg boede i Gedser eller Sverige, så kom jeg til størstedelen af vores kampe.

Satte for første gang mine ben i skøjtehallen for 23 år siden.

Hvordan ser du tilbage på sidste sæson?

Synes sidste sæson var fornuftigt. Vi var heldige og få nogen stjerne spillere til Herlev. Desværre var det ikke muligt at holde på en håndfuld af dem, det er desværre et mønster der er gået igennem de sidste sæsoner. Synes alligevel vi formåede at få et OK resultat ud af det. Det virker som om Herlev er på rette vej nu.

Jeg glæder mig ihvertfald til at se hvad vi kan udrette. De forbedringer der er kommet inden for de sidste to år alene, har været utrolig store, og har krævet en masse arbejde - Så jeg er ikke i tvivl om Ørneborgen rejser sig igen, måske endda stærkere end den har været dette år tusinde.

Hvilken spiller glæder du dig mest til at opleve på dit hold i den kommende sæson?

Jeg er utrolig spændt på at se Alexander Lindqvist Hansen aka "Flash", han er en yderst spændende spiller, som jeg tror kommer til at overraske mange i Metal Ligaen, med sit enorm hurtige skøjteløb og puckteknik.

Hvilken dansk drømmespiller - fra de andre Metal Liga-klubber - ville du helst se på dit hold og hvorfor?

Den er svær. Der er mange talenter rundt om i landet, alle klubber formår at "føde" nogen dygtige spillere. Det var en skam at se Frederik Bjerrum forlade Herlev Eagles. Han var en dygtig spiller, som jeg udentvivl tror ville kunne have været giftig sammen med sidste års stamme og forhåbentlig denne.

Du glæder dig til, at Metal Ligaen begynder igen, fordi...

Det er vel som med alle andre hobbyer, men glæder sig! Hver sommer begynder savnet, af velkendte ansigter, stemningen, kulden og hele oplevelsen at samle sig. Som i så mange andre klubber, så er vi jo som en familie. Alle kender alle, og det sammenhold og stemning man bliver mødt af er ubeskrivelig. Det er svært at samle venner og bekendte til større arrangementer, men her kommer det helt af sig selv, og så endda med en kold øl!

Hvad er det bedste ved at gå til ishockey i Danmark? 

Som nævnt tidligere er det en stor familie, og største delen af andre klubbers fans, er lige så nemme at snakke med. Det er en skam at en lille flok skal ødelægge det for andre, men overordnet set er det jo en fantastisk følelse at kunne hygge sig med en stor forsamling om en fælles ting! Vi har alle samme interesse, vi er her for det samme, for at have det godt og have en fed oplevelse!


Før Turku-besøg: Ydmyge Blue Fox med overskud og på ny titeljagt Før testkamp: Optimisme hos det nye Odense-hold