Jeg - dette sites redaktør - har brugt en halv formiddag på at finde den her fan-historie fra Frederikshavn frem, for den er på mange måder både fantastisk og ikke mindst smertefuld - og den tåler altså en gentagelse her i Metal Ligaens Fans-serien, som vi kører lige nu. Den stammer tilbage fra 2013, hvor jeg var på besøg i Frederikshavn til den femte finalekamp.

Bag det ene mål var de mest trofaste tilskuere allerede begyndt at samle sig. Ståpladser til vennerne blev "besat" med kampprogrammer, og det virkede til at være en metode, der umiddelbart blev accepteret af alle omkringstående. 

I et sådant forum, og vi taler altså virkelig inkarnerede hockeyfans, flyder anekdoterne naturligvis i flæng. Og alle historierne kommer frem, når man i en gammel og traditionsrig hal som Frederikshavn, bliver nødt til at komme i rigtig, rigtig god tid for at få en bare nogenlunde ordentlig plads.

Jeg satte mig ned en stund sammen med dette sites frederikshavner-skribent, og fik fra dennes sidemand fat i en af de her muntre historier. Peter Jensen hedder sidemanden, og han har set ishockey siden slutningen af 70'erne. Har oplevet Craig Chapman, Benny Petersen, Esben Nedermark og alle de legender, der i 1989 skaffede den første guldmedalje til Frederikshavn.

Han var der i 2000, da Frederikshavn senest vandt guld, men dengang begik han sit livs fejltagelse som ishockeytilskuer, og på baggrund af den "grimme" oplevelse, findes der næppe en mand i hallen, der drømmer så meget om et sejrsbrøl som denne Peter Jensen.

For hør nu her: Da Frederikshavn senest blev mester i 2000, blev kampen afgjort 13 sekunder før overtiden var slut. Dengang spillede man kun fem minutters overtid og derefter skulle det hele afgøres i straffeslag. Peter Jensen havde - ligesom de fleste andre i hallen - fået et par fadøl i løbet af aftenen, og et halvt minuts tid før overtiden var slut, tog han en skæbnesvanger beslutning:

Han skulle på toilet og kunne ikke holde sig, og for at være klar til straffeslagene, skyndte han sig gennem folkemængden og ind til kummerne. Lige da han skulle til at gøre sig klar, hørte han brølet. Frederikshavn havde scoret, Dubkov havde afgjort mesterskabet, straffeslagene blev overflødige - mens en af holdets mest trofaste fans stod på toilettet. Hvem kan ikke sætte sig ind i den forfærdelige oplevelse og her 20 år senere - sådan godt og vel - går Peter Jensen altså stadig og venter på næste DM-guld.

Sikke en beslutning, sikke en historie. Man under virkelig Peter Jensen et mesterskab til Frederikshavn og oplevelsen af "brølet" - mens han er i hallen og ikke på toilettet.