Forwarden fik kun en enkelt sæson på Fyn og er nu på jagt efter en ny destination, skriver Hockeytinget

Det startede glimrende i begyndelsen af sæsonen, men Mikkel Jensen og Odense blev vel aldrig den succeshistorie, som begge parter havde håbet.

Den teknisk stærke unge forward og U20-landsholdsspiller endte sæsonen på syv point i 39 kampe og endte også med at få begrænset med istid under både Pelle Svensson og Marc Lefebvre i Odense.

Nu peger karrierepilen på en ny destination, siger Mikkel Jensen til Hockeytinget, der fortæller historien om hans kommende skifte. 

Odense og jeg har valgt ikke at fortsætte samarbejdet, så nu er jeg på jagt efter en ny klub. Jeg har ikke noget på plads endnu. Umiddelbart havde jeg forestillet mig, at jeg skulle blive i Danmark, men udlandet er selvfølgelig også interessant, siger Jensen.

Han fylder 19 år, har spillet en betydende rolle på U20-landsholdet i den afsluttede og Jensen er i øvrigt søn af den tidligere og mangeårige Vojens-spiller, Claus Jensen, der spillede back for VIK op gennem 90'erne og de tidlige 00'ere.

 

 


Aalborg Pirates oppe på to tredjedele solgte billetter - 4.444 klar til "den aflyste finale" Bulldogs-supportere har samlet over 8000 kroner ind i t-shirt-aktion