Joseph Mizzi skal prøve sig i den resterende del af Metal Liga-sæsonen

Odense Bulldogs solgte for nylig Shawn O'Donnell til Esbjerg Energy og fynboerne har efterhånden haft god gang i svingdøren her i den sidste del af sæsonen. 

Fynboerne har hentet en ung angriber i form af den blot 22-årige Joseph Mizzi, der kommer til fra den italienske klub Fassa i Alps Hockey League. Det skriver klubbens hjemmeside, der præsenterer ham på følgende vis: 

Aftalen med Joseph Mizzi er indgået på særdeles fordelagtige vilkår, hvorfor at muligheden for at indlemme ham på holdet er opstået. Med tilgangen af Joseph Mizzi styrkes den offensive bredde i truppen, så holdet fortsat er slagkraftigt i den resterende del af sæsonen, hvor også Joseph Mizzi får mulighed for at fremvise sine kvaliteter og dermed har begge parter mulighed for at se hinanden an med henblik på fremtiden.

Joseph Mizzi er forward og har senest spillet i den bedste italienske liga, AlpsHL, også kaldet Alpeligaen. I 2019/20 og første halvdel af 2020/21-sæsonen har Joseph Mizzi tørnet ud for den italienske ishockeyklub, Fassa, hvor det er blevet til henholdsvis 49 point i 43 kampe og 24 point i 19 kampe for den stabile angriber. Inden Joseph's italienske eventyr spillede han i Canada, hvor han har fire sæsoner i OJHL på CV'et, mens han også står noteret for 58 optrædener i OHL samt en håndfuld i ECHL.

Joseph Mizzi får nummer 98 på ryggen


Herning Blue Fox retter skarp kritik mod licensudvalget ESBJERG I METAL FINAL4-FINALEN efter kæmpe drama