Sagen kunne ikke undgå at have indflydelse på Odense-spillerne, lyder det fra Pelle Svensson i Fyens Stiftstidende

Det var en række dybt emotionelle dage for Odense Bulldogs-spillerne fra fredag og fremad. 

Den samlede Bulldogs-trup var rystet efter at deres makker havde ligget bevidstløs på isen, og fynboernes spillere reagerede altså også med et åbent brev, der blev lagt ud på klubbens hjemmeside. 

Og det kostede i kampen mod Herlev, hvilket finder forståelse hos træner Pelle Svensson. 

- Jeg synes, det er helt i orden, at spillerne kommer med den reaktion og det åbne brev. Det handler om spillernes sikkerhed ude på isen. Men den megen medieinteresse for sagen har nok påvirket spillerne til kampen i tirsdags. Det er forståeligt, for der er mange følelser involveret, og man er kun et menneske, siger han til Fyens Stiftstidende.

Svensson håber på, at Odense-spillerne er kommet videre efter matchen i tirsdags, hvor begivenhederne hang som en skygge i VinMedKant Arena. 

I aften åbner Odense-arenaen igen, når Bulldogs tager imod Herning Blue Fox. 


I bussen med...Rasmus Lyø Pistilli-comeback er officielt i Esbjerg Energy