Kampstart 20:00 i Kvik Hockey Arena

Sikke en aften det bliver i Herning.

Senest de to hold mødtes var der fuld tryk på og lukket nede hos Mac Carruth i Herning-buret.

Blue Fox vandt 2-0 i en rigtig fin ishockeykamp og siden her herningenserne ikke set sit tilbage, mens Aalborg stille og roligt er ved at rulle sig i gang efter en lillebitte og meget kort nedtur. 

Intet tyder på andet end et kanonopgør i aften igen. Herning er i topform og Miska Humaloja analyserer i Sportherning.dk.

- Vi havde bestemt også gode spillere i sidste sæson, men mange af de nye har måske lidt mere personlighed og fylder mere i omklædningsrummet. Vi har fået en del nordamerikanere ind til den her sæson, og det er generelt nogle gode typer, og det kan se ud til, at det har været med til at løfte holdet, påpeger han.

- I store del af sidste sæson kørte det også godt, og vi vandt mange kampe i grundspillet. Men lige nu kører tingene i hvert fald for os, og det er naturligvis fedt at være med til at vinde otte kampe i træk, fastslår Miska Humaloja.

Aalborg kommer formentlig med en tung offensiv som senest mod Herning, hvor nordjyderne havde rigtig mange chancer, men lige manglede den sidste marginal. 

Hold øje med: Hvem skal score målene for Aalborg i aften. Tobias Ladehoff havde muligheder senest i Herning uden held. Hos Blue Fox er netop ovennævnte Miska Humaloja i topform for øjeblikket. Vigtig mand for Herning-holdet.

Skader/karantæner: Herning har altså Petter Hansson ude for sæsonen og klubbens hjemmeside melder ligeledes Brett Perlini ude med en hjernerystelse. Aalborg spillede senest mod Rungsted uden Emil Marcussen og Andreas Nielsson. 

Det forventer vi: Knaldhårdt slag i Herning, hvor hjemmeholdet vil prøve med fysik mod det "broderende" Aalborg-mandskab, der skal forsøge at dirke Blue Fox-forsvaret. Helt åben kamp.

Historikken: Herning har som det eneste hold haft fuldstændig styr over Aalborg i denne sæson. 3-1 i Aalborg og 2-0 hjemme. Det er en svær kunst, som Blue Fox hidtil har gennemført mod Pirates.

Statistikken: Mac Carruth kommer ind med en redningsprocent på over 94, mens både Lillie og Sørensen står med lige over 90 procent for Aalborg. Spændende duel i aften. 


Fire klubber helt enige: METAL FINAL4 2023 SPILLES I AALBORG EN SPILLEDAGS KARANTÆNE TIL David Grubak, Rungsted