Odense Bulldogs tog første stik i den serie, hvor den første kamp var lige så tæt forventet.
Sebastian Fakt - i øvrigt Aalborg-spiller for 10 år siden - sikrede Odense sejren med sin 2-1-scoring, hvor han inde foran mål var på plads og vandt sin direkte duel.
Det var en ganske fornuftig ishockeykamp mellem to hold, der både på papiret og på isen er meget lige, men den helt store forskel i forhold til 5-4-kampen som afsluttede grundspillet var den større koncentrationen i defensiven hos begge hold.
Ikke mindst Odense spillede med langt større disciplin og offervilje foran Niklas Lundström, der også oppede sig og stod en rigtig fin kamp i buret hos de forsvarende mestre.
Det var de "sekundære" kæder, der scorede for begge mandskaber, og det skal blive spændende at se, hvordan spillere som Julian Jakobsen, Engstrand og Brinkman træder op i eftermiddag.
Hold øje med: Er det i dag stjernespillere som Joakim Thelin og Anthony Salinitri dukker op og scorer mål for deres respektive mandskaber? Og igen har vi altså en spændende målmandsduel mellem Lundström og Sørensen.
Det forventer vi: Det bliver igen helt tæt mellem de to hold. Udvisningerne og special teams kan sagtens blive afgørende i eftermiddag.
DirekteSport har Michael Søvsø på plads i Spar Nord Arena, hvor han guider seerne gennem de 60 minutter.
Skader/karantæner: Aalborg manglede den vigtige back Nikolaj Carstensen og ligeledes altså Andreas Grundtvig, der har været ude længe. Heller ikke Oliver Anker var på kamprapporten fredag, hvor Odense stillede med stærkeste opstilling.
Statistikken: Det er ikke nogen fordel at være på hjemmebane mellem Odense og Aalborg. Fem ud af syv kampe er endt med udesejr.