Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Det er blot et par dage siden, Odense Bulldogs var i aktion, og her blev det til et nærmest forsmædeligt nederlag på 5-8 mod Aalborg Pirates.

Det kan man sagtens tillade sig at sige, efter at Odense førte 3-1 12 sekunder inde i anden periode. Derefter brød fynboerne nærmest sammen på alle parametre og var bagud 4-8, før Sebastian Ehlers fik reduceret til sidst.

Stof til eftertanke for træner Thompson, der endnu ikke i denne sæson har set Odense bryde så voldsomt sammen som denne lørdag aften.

Derfor er der formentlig endnu mere fokus på at defensiven skal holde 60 minutter mod et uberegneligt og lige nu selvtillidsfyldt mandskab fra Herlev, der kommer fra 5-3 hos Rødovre fredag aften.

Der er noget med sæsonstart, god rytme og masser af spilleglæde, der bare plejer at spile for Herlev i sæsonstarten, og det gør det altså igen i denne sæson, hvor ørnene med tre point i aften kan tage et stort skridt direkte ind i Metal Final4-kampen.

Det forventer vi: Gæsterne kommer som smalle favoritter efter weekendens forløb mod et Odense-hold, der er ramt på stoltheden og skaderne.

Skader/karantæner: Netop grim skade til nye Pipponen, der fik en stav direkte op i øjet, da Højbjerg skød på mål. Finnen, der nåede at spille under to perioder går ind på Odenses fraværsliste, der også tæller Cip, Tanus, Torchenyuk og Kamph. Herlev kommer formentlig i stærkeste opstilling.

Hold øje med: Sebastian Ehlers var giftig, giftig mod Aalborg og scorede to flotte mål. Hos Herlev er Osterberg brandvarm lige nu. To mål mod Rødovre fredag. 

Indbyrdes kampe: Herlev tog det første opgør i sæsonen mod et hårdt ramt Odense-hold, der indkasserede fire mål i anden periode. 4-1 til Herlev foreløbog.

Statistikken: Formbarometeret over de sidste fem kampe hedder 8-6 i Odense-favør, mens det i de to sidste kampe hedder 6-0 i Herlev-favør. Lige den tabel (5 kampe) lyver måske lidt. 

 


BILLETTER TIL LANDSKAMPENE i Esbjerg og Vojens - her er links til salget Seldrup besejrede SønderjyskE