Herning-træneren roste sine spillere efter den første kvartfinale

Kampen blev afgjort sent, men Herning tog første stik i serien mod Rungsted. 

Det blev 4-2 til hjemmeholdet, der - naturligvis - havde Mathias Bau som matchvinder i en kamp, der blev så tæt som de fleste havde ventet.

Også Herning-træner Pekka Tirkkonen, der glædede sig over sine spilleres tilgang til kampen. 

- Jeg synes, vi havde kampen, hvor vi gerne ville. Vi spillede koncentreret og ganske disciplineret efter de første udvisninger. Rungsted er et godt hold, der også formår at lægge pres på, så det er virkelig vigtigt, at man bevarer koncentrationen, sagde Herning-træneren til Sportherning.dk efter kampen. 

Pekka Tirkkonen kunne se Petter Hansson og Jarkko Malinen skrive sig på fraværslisten, der i forvejen talte Mads Christensen og Thomas Vilstrup Andersen. 

Ifølge Sportherning.dk var det "blot" på grund af sygdom, at Hansson og Malinen sad ude. Mon ikke de er med på mandag igen? 


OPTAKT: Esbjerg Energy-Frederikshavn White Hawks KASPER DEGN så god balance i Frederikshavns spil