Jeg husker tydeligt, da Tadeas Galansky i sin tid kom til Odense.
Folk på de fynske lægter var ikke alt for trygge ved den unge tjekkes stil: Han var "flagrende" og hans målmandsstil virkede mere tilfældigt end struktureret.
Hans redningsprocent i den første sæson i grundspillet var heller ikke alt for god, men til gengæld var han suveræn i en kvartfinaleserie mod Herning, som Odense først tabte i overtid i den syvende kamp.
I mellemtiden havde Odense vundet pokalturneringen 2015/16 (før Final4-konceptet) blev en realitet.
Hvem husker ikke festen i Frederikshavn, der blev spoleret fuldstændig af tjekken, der lukkede totalt af og sikrede Odense en suveræn 4-0-sejr?
Den sejr førte til Galanskys første kåring som årets pokalfighter.
Odense holdt ved tjekken, der nu havde overbevist skeptikerne og blev en fundament for det Odense-hold, der med med Dale Mitchell, Tony Romano og Sebastian Strandberg i spidsen missede en gylden chance for en finale i semifinaleserien mod Gentofte i 2016/17-sæsonen.
Den var i øvrigt så målfattig, at det var angriberne - og ikke Galansky - der bar hovedparten af skylden for, at Odense ikke endte i finalen i den sæson.
Tadeas Galanskys spil var vokset og modnet i løbet af tiden i Odense. Mere rolig, mindre flagrende og mere stabil, og det fik Aalborg til at hente ham til 2017-18-sæsonen.
Det skulle vise sig at være en god idé. Galansky blev en sikker ankermand i en formidabel sæson, og han vandt målmandsduellerne i både kvartfinale, semifinale og finale på stærkeste vis.
Nu var DM-guldet om halsen på tjekken, og allerede før slutspillet var ovre, var han rygtet på vej nordpå til Frederikshavn sammen med vennen Dale Mitchell.
Igen præsterede han et glimrende grundspil, men var i slutspillet ramt af problemer - vist nok med lysken - men formåede alligevel at ride en esbjergensisk storm af i den syvende kvartfinale.
I semifinalen kunne han dog ikke stoppe Rungsteds offensivstorm, der i sidste sæson var blændende.
Det kunne Galansky til gengæld lørdag aften i januar 2020. Hans anden periode var fænomenal, superklasse, og man fornemmede, at han var umulig at score på.
Han endte som hovedperson i 2-0-sejren og blev for anden gang kåret som årets pokalfighter. Hele Frederikshavn kunne takke ham for sejren, og både medspillerne og publikum klappede også den tjekkiske fantomkeeper på skulderen som den første.
Det var Tadeas Galanskys tredje titel i dansk ishockey med tre forskellige klubber. Der er ikke mange andre - hvis overhovedet nogen - der har sådan en "track record".
Tjekken har nu for alvor skrevet sig ind blandt de største målmænd i dansk ishockey. Han er en vinder.
Redaktørens klumme er et nyt indslag her på Metalligaen.dk. Skrevet af Metalligaen.dk's redaktør Michael Søvsø - og udtryk for skribentens - og kun skribentens - holdning til tingenes tilstand i dansk ishockey.