Blue Fox-backen kan mærke traditionen i klubben - og har været ganske tæt på NHL tidligere i sin karriere

Der er ingen tvivl: Hernings Reid McNeill har været en gedigen forstærkning for midtjyderne siden han kom til klubben tidligere i sæsonen. 

Den canadiske back har både fysisk og spillemæssigt stabiliseret Hernings spil, og med hele 335 kampe i AHL plejer også at være udtryk for solid kvalitet.

McNeill blev sin tid draftet af Pittsburgh, og fortæller til Herning Folkeblad, at han har været ganske tæt på at ende i NHL. 

- Selvfølgelig var det en skuffelse ikke at opnå spilletid i NHL - særligt, når jeg følte, at jeg var i stand til at spille på det højeste niveau. Og fordi mine trænere rundt omkring i klubberne fortalte mig, at jeg var meget tæt på, siger Blue Fox-backen til Herning Folkeblad - og han fortæller ligeledes, at han spillede sin bedste AHL-sæson under Craig Berube i Chicago Wolves. 

Berube endte i fjor med at vinde Stanley Cup med St. Louis Blues, og måske ender McNeill i denne sæson med en dansk guldhjelm.

Det er i hvert fald hans mål med sæsonen. 

- Da vi gik rundt i hallen, viste Martin (Struzinski, Hernings sportschef) mig billeder af alle Hernings mesterhold gennem tiderne, jeg så guldhjelmene og de mange artikler, avisudklip, trøjer og andre remedier, som beskriver den vinderkultur, der er i Blue Fox. Alle i klubben - spillere, trænere, ledere, ansatte, frivillige og fans - tørster efter igen at vinde et dansk mesterskab. Og jeg er ikke anderledes. Forhåbentlig kan vi gå hele vejen i denne sæson, siger Reid McNeill til Herning Folkeblad.

 


15 SKARPE SKUD: METAL CUP-FINALEN i billeder REDAKTØRENS KLUMME: Galansky har skrevet sig ind blandt de største