I dag skulle have været en festdag i dansk ishockey. Forår i luften, nationalsang før kampen og et sted mellem 2500 og 5000 tilskuere på lægterne. Med sikkerhed udsolgt hus - eller tæt på i hvert fald.
Finale.
Danmarks to bedste hold i en bedst af syv-dyst om Prins Henriks pokal. Dette fine trofæ, der som det eneste i dansk sport har et royalt aftryk på sig. Manuskriptet kunne ikke være skrevet bedre her dagen efter Dronning Margrethes 80 års-fødselsdag.
Nu står vi i stedet - og i dag holder vi os til ishockeyen og lader den store samfundsdebat være - med en vis tomhed og melankoli.
Vi ved ikke helt, hvad der kommer til at ske.
Vi er overladt til "toilet paper challenges", mænd der løfter rundt med kvinder og andre gode indfald på de sociale medier. Vi kan muntre os med nostalgi og gamle klip, men i længden kommer vi til at savne nuet.
Og hvad med den kommende sæson? Kommer ishockeyen i gang med at træne i august? Sæsonstart til september? Eller bliver det oktober? Uden tilskuere? Med 500 tilskuere? 1000 tilskuere?
Der tænkes mulige scenarier overalt. På DIU's kontor, på klubkontorerne, hos spillerne, der forsøger at holde sig i gang i en gigantisk lang offseason, hvor de ikke engang ved endnu, hvad de træner til. Vi rammer en ny og forandret hverdag på et eller andet tidspunkt.
Eller kommer vaccinen og leverer en overtidsscoring i sjette periode henover sommeren? Gid den gjorde og hvis nu: Sikke en sult, der ville være for at komme rigtigt i gang igen. Fyldte lægter overalt og begejstring pur.
Sidstnævnte er drømmetænkning, javel, men på en finaledag har man lov at drømme.
Den foreløbig sidste finalekamp blev spillet i Frøs Arena for 363 dage siden.
Thomas Lillie stod en verdensklasse-kamp, Robin Bergman lavede et "beskidt" mål dybt inde i tredje periode inde foran Patrick Galbraith - den slags mål, der altid fremhæves - og Rungsted-gruppen med et ufatteligt "vindermojo" sled sig til en 1-0-sejr i Vojens foran 5000 tilskuere. Begge hold blev fortjent klappet ud af isen og for Rungsted kulminerede en historisk fremragende sæson.
Det var tider, og lige nu føles det som værende ufattelig længe siden, man har duftet til ishockey:
Kombinationen af Zamboniens brændstof, fadøl og forventning lige før kampstart. Lyden af skøjteskær, trommer og tilråb, når kampen er i gang.
Icehockey is not just a sport - it’s a passion that fills up your heart and is close to you like a soulmate. It is also where you meet new people that become your friends and partners, skrev Herlev-træner Patric Wener på klubbens Facebook-side i går.
Ordene går lige ind i hockeyhjertet.
Vi er mange, der elsker gamet og lige her på en finaledag rammer savnet ekstra hårdt. Forhåbentlig bliver det noget helt andet, når det bliver forår og solen skinner igen i 2021.
Redaktørens klumme på Metalligaen.dk. er skrevet af Metalligaen.dk's redaktør Michael Søvsø - og udtryk for skribentens - og kun skribentens - holdning til tingenes tilstand i dansk ishockey.
Tidligere udgaver:
Galansky skrev sig ind i historien som en af de største