OL har indtil videre været en by i Rusland for danske ishockeyspillere, men 29. januar 1994 fornemmede Olaf Eller den olympiske duft.
Den mangeårige landsholdsspiller og træner (i dag DIUs talentchef og U20-landstræner) løb 12. skifte med den olympiske ild, da faklen kom til København på sin fire uger lange rejse fra Olympia i Grækenland til Lillehammer.
Faklen var med IC3-tog transporteret fra Hamburg til Københavns Hovedbanegård. Og sejlerkongen og den firedobbelte olympiske guldvinder Paul Elvstrøm, som var steget på toget i Høje Taastrup, løb de første 300 meter på en 13 kilometer lang rute gennem dronningens solbeskinnede by til Rådhuspladsen.
En anden legendarisk stafetløber var Niels Holst-Sørensen, som også løb med faklen 42 år forinden før OL i Helsingfors.
Flyvergeneralen og IOC-medlemmet vandt EM-guld på 400 og sølv på 800 meter på Bislett i Oslo i 1946. Han er i dag 97 år.
Den sidste tur fra Amagertorv på Strøget blev løbet af kronprins Frederik.
På Rådhuspladsen så dronningen, prinsesse Benedikte og Norges dronning Sonja – og 30.000 tilskuere – kronprinsen tænde fakkeltårnet.
”At løbe med faklen og tænde ilden, det olympiske symbol, var en spændende oplevelse. Jeg var glædeligt overrasket over de mange tusinde engagerede og glade mennesker på Strøget og Rådhuspladsen og den både festlige og højtidelige atmosfære,” sagde kronprinsen.
Tilbage til Olaf Eller.
Han modtog faklen fra Bjarne Riis og blev noget overrasket, da han så Tour de France-rytteren – på cykel.
Bjarne Riis, som skulle tilbage til Forum, hvor han var med i 6 dages-løbet, forklarede:
”Ole Ritter gav mig det råd at cykle i stedet for at løbe. Jeg er temmelig medtaget i benene og må skåne dem, så godt jeg kan.”
Olaf Eller: ”Det var en ære og en stor oplevelse at være en del af fakkelstafetløbet og opleve en snert af den olympiske atmosfære.”
På Sct. Annæ Plads ventede Danmarks bedste basketballspiller, Henrik Norre, på faklen. Men i trængslen så Olaf Eller ham ikke og løb forbi ham. Han kom således til at løbe dobbelt så langt som de andre stafetløbere.
”Jeg synes nok, at det var en lang tur,” sagde han med et skævt smil, da jeg mødte ham bagefter.
Da han om aftenen endelig så Henrik Norre ved den tv-transmitterede gallamiddag på Hotel d’Angleterre, blev han tilgivet af basketballspilleren med en bemærkning fra den humoristiske side:
”Det var heldigt, at du ikke skulle skifte til kronprinsen.”
B.T. var mediepartner for fakkelstafetten, og denne skriverkarl havde fornøjelsen at være tæt på det storstilede olympiske arrangement i København.
Få i dansk ishockey har oplevet så meget som Olaf Eller, der seks gange var med til at vinde DM-guld med Rødovre Mighty Bulls. De første fem som spiller og i 1999 som cheftræner. På landsholdet blev det til 104 kampe og syv VM-turneringer.
Han har været træner i ikke færre end ti klubber. I tre af dem á flere omgange. En knap så munter rekord har han også. Fem gange er han blevet fyret. I Rødovre, Frederikshavn, Herlev, Hvidovre og Troja-Ljungby. Som han siger:
”Alle trænere lever med risikoen for en fyring. Det er en del af sporten.”