De gjorde det tre gange som amatørklubben Vojens IK og de seneste seks som SønderjyskE Ishockey, den professionelle eliteoverbygning.
Jovist, de har grund til at være stolte i det sønderjyske.
Ni gange DM-guld. I dansk ishockeys farverige historie har kun to klubber, Herning og KSF, vundet flere danske mesterskaber med henholdsvis 16 og ti titler.
Vi skruer tiden tilbage til ”den første guldalder”, da den lille stationsby indskrev sit navn med flammeskrift på hockeyhimlen over Danmark med tre mesterskaber på fire år, og det berømte blikskur, hjemmebanen med de nummererede ståpladser på den ene side, gik amok. Eller med andre ord: Den sønderjyske vulkan gik i udbrud.
Godt nok havde Vojens forinden vundet tre bronzemedaljer, men gennembruddet og den store respekt kom med guldet i 1979, 1980 og 1982. En smuk, lille perlerække.
Ni af Vojens’ helte var med alle tre gange: ”King George” Galbraith, Egon Kahl, Steen Schou, Frank Møller, Bent Madsen, Søren Kragballe, Brian Madsen, Torben Uldall og Jan Worsøe.
Den sortkrøllede og superpopulære canadiskfødte målmand, George Galbraith, fortæller i bogen ”Vojens på isen”:
”Vi var nærmest guder i Vojens. Jeg måtte ikke få lov at betale mine varer hos købmanden. Det var nærmest til at blive flov over indimellem. Gik du på gaden, spurgte tilfældige folk, om du ville med ind til en kop kaffe. Man blev virkelig beundret. Selv i Haderslev.”
Egon Kahl: ”Det var jo ikke sådan som i dag, hvor spillerne er forsvundet to dage efter, de har vundet guld. Festen varede nærmest en hel måned.”
Vojens vandt i 1979 og 1980 ned et forspring på syv point og dræbte i realiteten tidligt al spænding.
I 1982, hvor man var gået over til slutspil, vandt sønderjyderne grundserien med en margin på seks point og slog i semifinalen Frederikshavn og i finalen Rødovre, begge med 2-1 i kampe.
I mange år var George Galbraith i særklase Danmarks bedste målmand, en keeper af høj international klasse, og Vojens havde en sand pointmaskine i kvartetten Egon Kahl, Steen Schou, Bent Madsen og Frank Møller.
Egon Kahl blev i 1979/80 1. divisions topscorer med 25 mål og 57 point i 28 kampe, og Steen Schou toppede ligaen i 1981/82 med 33 mål og 60 point i 34 kampe (inkl. slutspil).
I 1974 og 1979 blev Egon Kahl kåret som ”Årets Spiller” (i 1979 med 54 pct. af spillernes stemmer), og George Galbraith fik titlen i 1980.
Kaptajnen Egon Kahl, den fødte leder og et forbillede for en generation af Vojens-spillere, var en hårdtarbejdende teknisk og taktisk begavet playmaker.
Han scorede i 438 eliteseriekampe gennem 18 sæsoner ikke færre end 360 mål og 655 point. En halv snes sæsoner som træner understreger hans værdi for klubben.
På isen havde han samme betydning som Vojens IKs grundlægger, afdøde Jens Peder Hansen, havde udenfor.
Sammen med George Galbraith er Egon Kahl optaget i Danmarks Ishockey Unions Hall of Fame.
George Galbraith ser i dag tilbage på Vojens’ første guldalder med smil på læben.
”For en lille by som Vojens var DM-guldet en stor ting. Især det første var helt specielt,” siger han.
”Jeg kan huske den sidste kamp mod Rungsted (Vojens vandt 9-3, red.). Da jeg kom ned til hallen to timer før kampen, var der en kø på 400 meter, og der var tæt på 3.000 fans til kampen i den lille hal. De hang ind over banden. Der var ikke plexiglas og kun gitter bag målet. Jeg glemmer aldrig den euforiske stemning og den stolthed, vi alle følte.”
George Galbraith er ikke i tvivl om, at det var en force, at stort set alle på guldholdet var Vojens-drenge.
”Bortset fra mig og Steen Schou, der var kommet til fra Herning, var alle fra Vojens. Vi var et sammentømret hold og fungerede fantastisk godt sammen.”
George Galbraith store lidenskab i dag er golf, men han er trofast gæst i Frøs Arena, når sønnerne Patrick og Daniel spiller.