Journalist Peter Fredberg møder en af Rungsteds helte fra det første danske mesterhold i ishockey i 1955. Han scorede i finalen mod storfavoritterne fra KSF på Peblingesøen.
Ole Ras Wilken finder medaljen frem. DIFs Mesterskab Ishockey 1955 står der.
Han viser mig desuden den nål, han og holdkammeraterne på det første danske mesterhold i ishockey fik af Rungsted Ishockey Klub som en hædersbevisning. De tre bogstaver, RIK, er omkranset af laurbær.
Et holdfoto med de stolte, nybagte danske mestre har han også fundet fra gemmerne. På bagsiden har klubbens legendariske formand, A. E. Nielsen, der var med som leder ved VM i Stockholm i 1949 og er æresmedlem af DIU, skrevet: ”Ole Rasmussen. Første Danmarksmesterskab i Ishockey. Søndag den 20. Februar 1955. RIK-KSF 5-2. Hilsen fra RIK. A. E. Nielsen.”
”Da du ringede og sagde, at du ville komme, fik jeg travlt med at lede. Det er længe siden, de gamle klenodier har været fremme. Det er sjovt pludselig at tænke tilbage på dén tid. En dejlig anledning efter Rungsteds imponerende DM-triumf 64 år efter vores sejr over KSF på Peblingesøen. Rungsted, som er Danmarks ældste rene ishockeyklub, har i perioder været en døende svane, men har altid rejst sig,” siger Ole i en solbeskinnet have i Nivå.
Han er 87 år. En høj, statelig mand med blink i øjet og frisk som en havørn. Han spiller tennis en gang om ugen og har masser af interesser. Han huskes i ishockeykredse som Ole Ras, men har skiftet navn til Wilken efter sin nuværende kone.
Oles berøring med hockeyen i dag er minimal. Han stoppede som aktiv i 1962, året før Rungsteds andet mesterskab, for at få mere tid til familie, arbejde og tennis. Sidst han var på isen var ved klubbens 25 års jubilæum i 1966. En opvisningskamp på to gange fem minutter. Ved RIKs 75 års jubilæet 9. april 2016 var han den eneste fra guldholdet i 1955, der var med til festen.
Ole begyndte at ”lege” ishockey sammen med skolekammerater som 16-årig i 1947 på Vallerød Gadekær. Pucken var skåret ud i træ i sløjd, og stavene var også hjemmelavede. Det var kort før den tragiske ulykke, der kostede den 18-årige Palle Nielsen livet. Han faldt igennem isen og druknede i gadekæret, mens spillerne var i gang med at pille banderne ned for sæsonen. Rungsted skiftede derefter til Bolbroengen, hvor man spillede på overrislede tennisbaner (skøjtehallen blev først indviet i november 1971).
I DM-finalestævnet i 1955 deltog østholdene KSF og Rungsted og de jyske mestre fra Silkeborg, som dagen forinden havde slået Horsens 2-1 efter forlænget spilletid i overværelse af 700 tilskuere i Lunden i Silkeborg. Den bedste kamp på jysk is kunne man læse i den lokale presse.
På grund af det ustabile danske vejr var DIU nødt til at gennemføre mesterskaberne samme weekend, og på Bolbroengen vandt Rungsted søndag kl. 10 over Silkeborg 14-6, mens de jyske spillere om eftermiddagen blev udklasset af KSF på Peblingesøen med 18-0. Silkeborg spillede således tre kampe på to dage.
”Vi spillede finale mod rivalerne og storfavoritterne fra KSF kl. 19.30 og var ikke levnet store chancer. Det lå i luften, at vi ville få klø, men det kan være en fordel af være undertippet. Vi var bagud 1-2 efter første periode, men lukkede af og vandt 5-2. Vi løb dem over ende, og jeg havde fornøjelsen at score. Jeg husker, at vi havde en fantastisk målmand i Leif Johnsen,” siger Ole Ras.
Året efter tog KSF revanche i finalen på den overrislede bane på Bolbroengen med en sejr på 4-1. Baneforholdene var elendige. Der var mere grus end is, og spillerne gik mere, end de løb. KSF havde foreslået, at man droppede DM og lod det være en venskabskamp, men det afslog Rungsted. De følgende tre år måtte man aflyse DM på grund af vejret.