Lettisk målmand er på plads og endnu en kontrakt er underskrevet - navnet afsløres dog ikke af Rødovre-sportschef

I et længere sportschef-interview med Rødovre Mighty Bulls hjemmeside skriver klubben i dag, at man henter yderligere fire udlændinge, således at udlændingkvoten kommer til at bestå af to backs og to forwards. Dermed kommer Rødovre - inkluderende målmand Janis Voris - til at begynde sæsonen med fem udlændinge.

Den ene er allerede fundet, siger Jørgen Illemann. 

- På nuværende tidspunkt er der skrevet kontrakt med en ny importback, som jeg dog ikke kan offentliggøre endnu, af hensyn til hans egen afklaring med han gamle klub. Vi er også dialog med spillere til den sidste backplads og har en meget tæt dialog om de to forwardpladser - og hvis alt går vel, så kommer der nogle underskrifter på papiret i denne uge.

- Når der er blæk på papiret, vil de, ligesom de øvrige spillere, blive præsenteret, når det er muligt. Nogle navne kan komme ud ganske hurtigt, mens der andre gange kan være faktorer, der gør, at vi er nødt til at vente lidt. Der er tale om nogle nye udenlandske navne, men det kan ikke udelukkes, at en back fra sidste sæson kan være aktuel til at komme tilbage, lyder det fra sportschefen.

Dermed er Nick Crawford, Julius Nyquist og Miro Keskitalo altså i spil til at spille back for Mighty Bulls i den kommende sæson, mens det er et farvel til Virtala-brødrene og svenske Kim Johansson. 

Rødovre præsenterer yderligere to danske spillere i løbet af de kommende dage, så målet om 23 spillere i truppen kan opnås. 


Esbjerg henter finsk målmand som konkurrent til Thomas Lillie Trods sin unge alder: Mathias L. Hansen klar til at tage ansvar for Rungsted