Kyle Hallbauer blev matchvinder for hjemmeholdet i en vældig underholdende kamp

Rødovre Mighty Bulls – Herning Blue Fox 4-3 (0-1, 1-1, 2-1) 1-0

Returmøde i Rødovre Centrum Arena efter søndagens opgør i Herning. Et opgør, hvor hjemmeholdet fik muligheden for revanche efter tomålsnederlaget i søndags.

Første periode bød på afventende spil fra begge lejre. Der blev passet på bagude og afsluttet fra distancen. Hjemmeholdet bød på kampens første udvisning efter små fem minutter, men tyrene stod en sikker boks, der ikke tillod meget igennem til William Rørth.

Kort efter blev gæsterne også ramt af en udvisning, og selv om der blev afsluttet tæt på Mac Carruth, forblev scoreboardet urørt.

Godt halvvejs kom åbningskassen. Det var Hernings Jesper Thörnberg, der tørt sendte pucken i kassen mod et passivt afventende Rødovre-forsvar. Det satte for en stund prop i den gode stemning i hallen. Herning fortsatte med at presse hårdt for endnu en scoring, og tyrene måtte kæmpe hårdt for at afvise tilnærmelserne.

Mod slutningen af perioden kom hjemmeholdet dog mere med og især de unge i fjerdekæden satte tempo og skabte chancer. Med ti sekunder kom hjemmeholdet i overtal, som skulle spilles færdig i anden periode.

Anden periode indledt med overtalsspil til hjemmeholdet, der afsluttede i stor stil, men Mac Carruth stod i vejen for alt. Kort efter udbyggede gæsterne føringen troede vi alle, men kort forinden sendte hjemmeholdets Marcus Kjær Almquist udligningen i mål med en hastighed øjet ikke kunne registrere. Et længere gennemsyn af dommerne konstaterede kassen.

I stedet for 0-2 var stillingen nu 1-1. En ganske kuriøs situation.

Herning kom dog på tavlen igen efter elleve minutter ved Christian Mieritz, der let eksekverede i slottet.

Scoringen påvirkede hjemmeholdet, der virkede frustreret kulminerende med udvisning til følge, endda tre samtidige til en af holdets mindste spillere Mikkel Persson. Seks minutters overtal hvor William Rørth for alvor trådte i karakter og holdt buret rent.

Tredje periode blev domineret af gæsterne der kom til flere afslutninger, inden det blev tid til næste udvisning efter godt fire minutter. Overtal til hjemmeholdet uden de store muligheder. Et par tyre blev efterfølgende slagtet på isen, men det var helt efter bogen.

Rødovre fik dog udlignet i en noget mere fysisk atmosfære ved Sebastian Thornberg Bergholt og den klippefaste tro på hjemmeholdets egne evner til at vinde til sidst slog igennem,da Sami Moilanen med ni minutter tilbage bragte hjemmeholdet i front med 3-2.

Med små fire minutter tilbage på klokken en dum udvisning til hjemmeholdet. En mulighed gæsterne udnyttede ved Victor Cubars med tre minutter tilbage af ordinær tid. Ikke flere scoringer og overtid for at finde en vinder.

En fejl af en ellers velspillende keeper i Herning målet gav pointet til Rødovre, da Kyle Hallbauer udnyttede en retur og to point til hjemmeholdet hvor især Marcus Kjær Almquist viste klassen sammen med de to keepere.


GOALSHOW: Se målene fra Rødovre-Herning Odense leverede stort comeback i Aalborg