Janis Voris holdt buret rent i to KHL-kampe for Dinamo Riga

Rødovre er gået utraditionelt til værks i den kommende sæson, hvor man i stedet for en rutineret målmand har sagt goddag til den unge lette Janis Voris, der skal dele buret med William Rørth. 

Altså væk med devisen om en rutineret førstemand og i stedet spilletid til to unge målmænd og formentlig også flere chancer til Rørth som har leveret flere flotte præstationer for Rødovre, når han endelig har fået chancen. 

Men hvem er hans makker? Janis Voris er ikke noget kendt navn, men i sidste sæson leverede han et flot gennembrud. Ikke mindst var han en solid målmand for HK Riga i MHL, som er KHL's juniorliga. HK Riga er en slags "farmteam" for Dinamo Riga, og storklubben Dinamo henter nu og da unge navne op fra juniorholdet, når det kniber. 

Det skete også for Janis Voris efter at han havde stået næsten til perfektion ved Junior 20-VM Division IA i Hviderusland. Her mødte han blandt andre Danmark og holdt buret rent, og kun et knapt nederlag på 1-2 til Østrig forhindrede Voris i at føre Letland til oprykning. 

Voris kom dog fra turneringen med en redningsprocent på 93.9 og en GAA på blot 1.08. Glimrende tal, der fik Dinamo Riga til at tilkalde ham. Voris kvitterede med det samme. "Opvarmningen" var et nederlag på 3-5 mod Jokerit 21. december 2019, men ni dage senere blev han skiftet ind i udekampen mod Dinamo Minsk og holdt 2-0-sejren hjem på små 23 gode minutter. Det momentum holdt 4. januar, hvor Voris holdt buret rent i 1-0-sejren over Barys Nur-Sultan. Han blev kåret til ugens rookie i KHL.

Derefter gik det lidt mere "realistisk" for den unge målmand, der sammen med holdkammeraterne rendte ind i problemer og tabte fire i træk, heraf en enkelt i overtid.

Det hører med til historien, at Dinamo Riga i sidste sæson havde store problemer i bunden af KHL, mens HK Riga faktisk fik store problemer, mens Voris var kaldt op til KHL. Voris sluttede med en redningsprocent

- Vi har fået rigtig fine referencer på Janis, blandt andet har Peter Hirsch (tidl. landsholdsmålmand og nu målmandstræner, red.) haft gode ting at fortælle om hans spil og potentiale til at blive en rigtig dygtig målmand. Han er en ung målmand, som allerede har oplevet en del, når det kommer til hockeyen, fortæller Illemann og fortsætter:

- Han har haft et år i Nordamerika og formulerer sig godt på engelsk, så sprogbarrieren vil være minimal med vores trænere og holdkammeraterne. Både hans fremragende U20 VM og KHL-debuten viser, at det er en ung målmand med et stort talent, som vi får glæde af i Rødovre den kommende sæson.


RETRO: Spilleren, der kun kendte én vej HALVMARATON I FULDT UDSTYR: Lassen og Lyby klar til stor udfordring