Vi udspillede nærmest Frederikshavn, siger Rungsted-angriberen

Nikolaj Rosenthal er en af de toneangivende spillere. Ikke blot i sin klub Rungsted Seier Capital, men også i hele Metal Ligaen. Rosenthal har i mange sæsoner været med "hvor det sner", og har vundet titler med både SønderjyskE og Rungsted.

Det er titlerne med Rungsted, der vejer tungt i hans bevidsthed, siger Rosenthal i TV2's serie på Facebook, "Puckisibogen". 

- Min bedste hockeyoplevelse? Det må være sidste sæson, hvor vi vinder guldet i Rungsted. Jeg er helt sikker på, det ikke kommer til at ske igen, at vi stort set tager den fra spids, og kører den igennem til et danske mesterskab - og jeg tror heller ikke, det kommer til at ske for et andet hold, siger han - og karakteriserer samtidig det seneste finalenederlag - Metal Final4-finalen 2020 - som det værste. 

- Jeg har tabt to danske pokalfinaler. Og jeg tror, jeg vil sige, at den i år er den værste, hvor jeg faktisk følte, at vi spillede Frederikhavn ud af banen, men alligevel endte med at tabe.

På spørgsmålet om, hvem der er Rosenthals største hockeyhelt, så skal vi til Rusland. 

- Ilya Kovalchuk. Det startede med, at min far og jeg tog til VM i Finland i 2003, dengang Danmark lige var rykket op. Og her mødte Danmark Rusland, og der lagde jeg mærke til ham. Jeg syntes ha var ret cool og sej, og så var han russer med et godt skud. Det var også derfor jeg i Gentofte spillede med nummer 71, siger Rosenthal. 


NOSTALGI: VIDEO fra Esbjergs DM-guld i 1993 PATRICK MADSEN er tilbage i Herning Blue Fox - på treårig kontrakt