Topholdet sneg to point hjem i overtid
Rungsted Seier Capital-Herlev Eagles 4-3 (0-2, 2-1, 1-0) 1-0 Fredag aften lagde Bitcoin Arena is til det tredje indbyrdes møde i mellem Rungsted Seier Capital og Herlev Eagles. De første to møder blev begge vundet af Rungsted med 2-1 og forventningen om en målfattig og tæt match var i den grad til stede.
Det blev gæsterne fra Herlev som kom bedst fra land. En tidlig udvisning hjemmeholdets Tim Daly betød momentum til udeholdet. Herlev fik ikke udnyttet deres første mulighed i overtal. Det gjorde de til gengæld kort efter, hjemmeholdet blev ramt af endnu en udvisning.
Joseph Jonsson tæskede pucken op i toppen af målet på en firsttimer. Jubel hos gæsterne, der bragte en god gejst og fart på skøjterne og nu fik udbytte i powerplay.
Kun lidt over et minut senere kom brandvarme Magnus Molge afsted i en kontra, hvor han havde frit løb mod mål fra kanten. Molge fortsatte sin stime af mål og har nu 10 sæsonscoringer under bæltet.
De første ti minutter var bestemt ikke forløbet som Rungsted havde forventet og det tog hjemmeholdets træner Erik Hjalmarsson konsekvensen af og tog en timeout.
De sidste ti minutter af første periode blev noget bedre set med hjemmeholdets briller, og Herlevs fokus skiftede stille og roligt fra at være offensivt til at være mere defensivt orienteret. 2-0 til Herlev efter tyve minutter.
Som så mange tidligere i denne sæson, indledte Rungsted anden periode som lyn og torden. Herlev var i store perioder trykket ned i egen zone.
Derfor var det også logisk nok, at hjemmeholdet skulle få reduceret før eller siden. Charlie Sarault blev første mand på tavlen for Rungsted, da han sneg sig ind tæt under mål og satte staven på en fremragende Mattias Persson-pasning.
Kort efter. Udvisning til Herlev. Efter en god fight af Herlevs boxplay måtte gæsterne kapitulere med fire sekunder tilbage af udvisningen. Morten Jensen sendte et skud på bål fra blå linje og den styrede Marcus Olsson i kassen til udligning.
Maksimalt pres på Herlev, der måtte se deres ellers rigtige gode start på kampen smuldre. Presset blev ikke mindre med en ny udvisning til udeholdet. Denne gang var det løst krudt der blev skudt med fra hjemmeholdet og i stedet slog Herlev kontra, da Magnus Kochs udvisning udløb.
Det var netop Magnus Koch, som blev sat op til et breakaway og den udnyttede den ellers meget defensive back alene med David Grubak i Rungsted-målet til at bringe Herlev i front igen, denne gang med 3-2.
Emil Jidskog havde rigeligt at se til i anden periode og flere gange brændte det på hos svenskeren, som agerede sikker sidste skanse.
Herlev var i de sidste sekunder af den midterste periode ved at lamme Rungsted da Alexander Lindquist-Hansen brød alene igennem ned mod Grubak, men den hurtige svensker sendte pucken på overliggeren og stadig +1 til udeholdet inden tredje periode.
Rungsted fik en drømmestart på tredje periode, da Nikolaj Rosenthal vippede en baghånd op i nettaget tæt under mål. Målet blev dog først godkendt efter videodommeren havde fået lov til at kigge sekvensen igennem.
Herfra blev det meget rodet. Rungsted var det mest offensive hold, men det vanlige flydende spil fandt aldrig sit vanlige høje niveau og gæsterne fra Herlev gjorde det svært at komme til foran Jidskog.
I den anden ende løb udeholdet kontra og var i et par gange rigtig tæt på at bringe sig foran.
Der blev dog ikke scoret mere i ordinær tid og derfor måtte kampen i overtid.
I overtiden bølgede det frem og tilbage, men det var Rungsted som snuppede sejren efter Mattias Persson ventede to herlevspillere ud og spillede Shane Hanna helt fri til scoring.