Det bliver en velkendt målmandsduo, der i den kommende sæson skal vogte buret for Rungsted.
Svenske Oskar Östlund har efterhånden halvanden sæson på bagen i det nordsjællandske, og svenskeren får forlænget sin kontrakt i den kommende sæson. Her bliver han genforenet med David Grubak, der var i Rungsted, da Östlund begyndte sin tid i klubben.
Grubak har i den seneste sæson været i Rødovre, hvor han dannede målmandsduo med William Rørth.
Östlund endte både grundspil og slutspil med en redningsprocent på lige over 90 i den netop afsluttede sæson, og er en ganske stabil sikker skanse.
Grubak var i makkerskab og duel med William Rørth og tabte "kampen om de afgørende kampe" til sin kollega.
Han spillede 21 kampe ifølge Eliteprospects.com med en redningsprocent på 87.4 i grundspillet i den forgangne sæson.
Det hele står skrevet i Rungsted Seier Capitals nyhedsbrev, der er underskrevet af klubbens bestyrelse.