Metal Ligaen ligger lavt i forhold til resten af Europa

Hvor mange penge kan importspillere tjene i Metal Ligaen og hvor attraktiv er Metal Liga-lønningerne i forhold til de øvrige europæiske ligaer?

Agenten Darryl Wolski fra Hockeyagency 2112 har sammen med en række kolleger leveret sin årlige undersøgelser over lønniveauet i de europæiske ligaer. 

Den opgørelse fra 2112 og de øvrige agentbureauer stemmer formentlig ganske godt overens med virkeligheden og viser nogle ganske interessante tal.

Anslået tjener Metal Liga-imports et sted mellem 15.000 og 35.000 Euro - og det er vel at mærke skattefrit for en sæson, som gerne strækker sig over otte måneder. Det vil sige mellem 111.000 og 260.000 kroner for en sæson efter dagskurs. 

Der er naturligvis store ligaer, som Metal Ligaen på ingen måde hverken kan konkurrere eller sammenligne sig med. Vi taler KHL, Schweiz, Sverige, DEL osv. 

Men det er interessant at konstatere, at de bedste spillere i for eksempel DEL2 - næstbedste tyske række - Fjordkraft-Ligaen i Norge og ICEHL (østrigsk-baseret) og Extra Ligaen i Slovakiet kan tjene væsentlig større penge end i Danmark. Ganske overraskende - måske - kan man også tjene mindst lige så meget, måske mere, i den ungarsk-rumænske Erste Liga.

Tag selv et kig på lønningerne derude, og husk også, at det sportslige niveau og mulighederne for at avancere ud i Europa tæller tungt, når importspillerne vælger klubber. 

Og her løber en god historie om Metal Ligaen. Det er gode og solide organisationer og det sportslige niveau er ganske højt, fordi niveauet på de danske spillere er vældig højt. 


Matt Salhany forstærker Aalborg Pirates HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Aalborg-SønderjyskE