En puck i hovedet sendte Odense-centeren til observation

Sebastian Ehlers udgik i tredje periode i fredagens kamp mellem Odense Bulldogs og Rødovre Mighty Bulls.

Inde foran mål blev han ramt af en puck i ansigtet, og det kostede en tur på hospitalet og en efterfølgende CT-scanning.

Det viste sig, at Ehlers slap nogenlunde med skrækken, skriver Fyens Stiftstidende i dag. 

- Jeg er blevet CT-scannet, og der var et lille brud på kæben, men jeg slap for at blive opereret, så det er ikke voldsomt. Og alle mine tænder er der stadig, siger han til avisen. 

- Jeg er klar på fredag, hvis jeg ellers er sluppet for en hjernerystelse. Lige nu har jeg lidt ondt i hovedet, men det kan lige så godt være spændinger fra kæben, der strammer. Hvis ikke det bliver på fredag, så må det blive næste kamp, lyder det fra Sebastian Ehlers til Fyens Stiftstidende. 

Ehlers har i denne sæson været en hjørnesten i Odenses førstekæde, hvor han i det meste af sæsonen har haft Otto Nieminen og Gunars Skvorcovs på hver sin side. 

 


HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra SønderjyskE-Rungsted HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Herlev-Aalborg