Odenses stærkeste angrebskort spiller nu for Esbjerg Energy

Odenses vel nok stærkeste importspiller i indeværende sæson skifter klub. Shawn O'Donnell er med øjeblikkelig virkning kørt vestpå, hvor han skal spille for Esbjerg Energy. Det vække stor begejstring hos Energy-træner Jason Jaspers. 

- Jeg vil kalde Esbjerg Energy og Shawn O’Donnell for et perfekt match. Han kender den danske liga og har bevist sit værd i Odense. Her har han demonstreret, at han kender vejen til netmaskerne, er rutineret og samtidigt skal vi ikke vente på, at en arbejdstilladelse falder på plads, siger Jaspers fra Esbjerg Energy.

Shawn O’Donnell er 188 cm høj, spiller højre wing og har spillet mere end 200 kampe i den næstbedste nordamerikanske liga AHL. Canadieren har spillet mere end 130 kampe i ECHL og har spillet i den næstbedste tyske liga DEL 2.

- Vi var ikke direkte på jagt efter en fysisk stor spiller, men det er bestemt ikke en ulempe. Grundspillet afgøres i de næste par måneder og efter det kommer slutspillet. I tætte serier over syv kampe spiller fysikken en rolle, men Shawn O’Donnell har mange kompetencer.

I 35 kampe for Odense Bulldogs scorede canadieren 18 gange og er i alt noteret for 20 point.

- Generelt er Shawn O’Donnell en dygtig spiller med stor rutine, som vi hurtigt kan bringe i spil. Arbejdstilladelsen er på plads og vi skal ikke vente på, at den falder på plads før han kan benyttes. Det betyder også, at han vil være at finde i truppen, når Esbjerg Energy i aften kl. 19.00 tørner sammen med Rødovre Mighty Bulls i Rødovre Centrum Arena. Så han bliver integreret på holdet, fra i dag, og det betyder at vi får hurtig glæde af hans mange kompetencer, lyder det fra Jason Jaspers. 

Spændende, hvor han finder plads til O'Donnell i den esbjergensiske opstilling. 


Odense: O'Donnell-salg med henblik på den kommende sæson STREAM: Rødovre Mighty Bulls-Esbjerg Energy