Skal man se et hold, der normalt ikke dukker op på dansk is, så er det med at drøne til Rungsted i aften og Herlev i morgen.
Her kommer Allsvenskan-holdet fra Södertälje nemlig på besøg, og det er en ganske interessant størrelse.
Södertälje blev en flot nummer i grundserien i Allsvenskan i sidste sæson, men tabte derefter kvartfinaleserien til Mora i seks kampe.
Svenskerne kommer blandt andre med 38-årige Linus Videll, der har en gigantkarriere bag og har spillet over 500 kampe i KHL. Videll blev toer på topscorerlisten i grundserien med 57 point. Vi kunne også tage et kig på kaptajnen Christopher Liljewall, der virkelig er en lederperson, der har været kaptajn både i Rögle og Timrå og altså Södertälje.
Så Rungsted får med garanti "kam til håret" i aften, hvor det gælder om at være mere på stikkerne end tidligere på ugen i Herning., hvor Rungsted fik en 0-5-lussing med hjem i bussen.