Aftalen mellem NHL og spillernes forening er klar til "return to play"

Så skulle det være sikkert og vist. NHL spiller sæsonen 2019/20 færdig i løbet af august, september og oktober. Det meddeler ligaens hjemmeside, der beretter, at ligaen er klar til at rykke videre til de næste faser i "return to play-planerne", der til syvende og sidst udmunder i at playoffs begynder 1. august. 

De 24 tilbageværende hold fordeles på to byer, og de endnu ikke bekræftede spillesteder bliver formentlig Edmonton og Toronto. I hver by spilles en conference, inden det ender med Stanley Cup-finalen fremme i slutningen af september. 

De 24 hold begynder deres training camps 13. juli og den 26. juli flyves de 16 hold, der skal spille kvalifikation til Stanley Cup-playoffs ind til de to "hub cities", hvor kvalifikationsrunderne begynder 1. august. Fire hold fra hver conference er inde i kvartfinalerne og rapporterne har tidligere antydet, at de spiller en hurtig alle mod alle-runde for at afgøre seedningerne til næste runde. 

Fem danskere er stadig med i slutspilsræset: Patrick Russell (Edmonton), Nikolaj Ehlers (Winnipeg), Frederik Andersen (Toronto) og Oliver Bjorkstrand (Columbus) spiller med fra start, hvor Andersen og Bjorkstrand tørner sammen, mens Lars Eller og Washington hører til de hold, der kan springe kval-runden over. 

Sat op grafisk ser slutspillet således ud:


Jesse Mychan skifter fra Esbjerg til Iowa Wild i AHL EUROPA: Tysk og østrigsk liga får nye sponsorer og nyt navn