Sønderjyderne arbejder på at omdanne ståpladserne til siddepladser

SønderjyskE arbejder også hårdt på at få Frøs Arena klar til den kommende sæson. 

Og i Vojens arbejder man på at få en stor del af ståpladserne lavet om til siddepladser, således at Frøs Arena kan have plads til godt 1800 tilskuere. 

Det siger sikkerhedschefen i SønderjyskE, Morten Rasmussen, til Der Nordschleswiger. 

- Vi har fået lov at sætte stole i ståplads-sektionerne, men vi ved endnu ikke, hvor mange det bliver. Vi arbejder på sagen for øjeblikket, lyder det. 

- Vi håber, at vi kan lande på 2000 tilskuere til hjemmekampene i Frøs Arena, som alle sidder ned, men jeg er ikke sikker på, at vi lander helt deroppe. Vi har dog enkelte udfordringer med bølgebryderne på ståpladserne, siger Morten Rasmussen til avisen. 

Sønderjyderne har normalt en kapacitet på 5000 tilskuere til hjemmekampene i Vojens. 


Rykkes starten af Champions Hockey League? Esbjerg håber på 1500 tilskuere til Metal Liga-kampene