Det er ikke en "Hr hvem som helst" der i dag takkede af i Aalborg Pirates.
Den 31-årige svensker, Victor Panelin-Borg, takker af efter hele syv sæsoner i den røde Pirates trøje, heraf de seneste seks år i træk.
To danske mesterskaber og to pokaltitler blev det til, og Panelin-Borg har om nogen sat standarden for det "nye" Aalborg Pirates, der de seneste år har været et af de absolut bedste hold i den danske Metal Liga.
Det er sjældent udenlandske spillere er i danske klubber over længere tid, og her skiller Victor Panelin-Borg sig også ud, og er nærmest blevet en institution i Nordens Paris.
Ingen tvivl om han vil blive savnet blandt de mange Pirates fans, når den nye sæson indledes om en god måneds tid.
På dette link kan I læse mere om svenskerens afgang fra Nordjylland, og hans egne ord til hele klubben og dansk ishockey.
https://aalborgpirates.dk/nyheder/victor-panelin-borg-takker-af-i-aalborg-pirates/?fbclid=IwAR1tp8v16ke8CcTVDaoQ-PPjACUSrTvfqEP5V9nNBg_xnhQ9FUUoOMHgGTw