Læs om afgørelsen lige her

Spiller
Noah Samsøe, Herlev Eagles

Forseelse
Checking to the head and neck area, i kampen d. 10. marts 2024 mellem Herlev Eagles og Herning Blue Fox i Metal Ligaens grundspil. Forseelsen blev vurderet til 5 + Game Misconduct på isen.

Kategori
3 – Hensynsløst

Karantæne
7 kampdage. Disse skal afsones i følgende kampe i Metal Ligaen:
12-03-2024 Herning Blue Fox – Herlev Eagles
15-03-2024 Herlev Eagles vs. Herning Blue Fox
De 5 førstkommende planlagte Metal Liga turneringskampe, hvor Noah Samsøe er spilleberettiget, uanset om dette er i Play-off 2023-2024 eller i efterfølgende sæsoner.

ooOOOoo

Udvalgets afgørelse
Under en situation ved Herlevs mål sætter Noah Samsøe en hård tackling på sin modstander, som udvalget vurderer rammer modspillerens hoved som det primære kontaktpunkt.

Udvalget vurderer, at Noah Samsøe ikke udviser nok hensyn til sin modspiller som allerede er flankeret af en Herlev-spiller og dermed ikke har frit bevægelsesrum. Noah Samsøe bliver derfor tredje part i en igangværende situation.

Efter udvalgets vurdering er tacklingen hård og uden fokus på pucken, men udelukkende på spilleren. I situationer, hvor en spiller vælge at tackle ”øst/vest” er der ekstra ansvar på den tacklende spiller og ikke mindst på at ramme rent på kroppen og ikke i hovedregionen.

Når man observerer situationen, så er Herning-spillerens linje mod målet konstant og Noah Samsøe burde derfor kunne ramme skulderen rent først og det er hans ansvar, at dette ikke sker. DOPS har inden afgørelsen konsulteret med en række af sine internationale samarbejdspartnere og fået input derfra, inden den endelige afgørelse blev truffet. 


TRE SPILLEDAGES KARANTÆNE til Alexis Binner, Herning Blue Fox OPTAKT: Herning Blue Fox-Herlev Eagles