Aalborg-angriberen blev tacklet højt af Rungsteds T.J. Moore i fredagens kamp i Bitcoin Arena

Aalborgs måske største profil af dem alle, Thomas Spelling, var ikke med søndag eftermiddag, da nordjyderne mødte Odense. 

Spelling var ude med en hjernerystelse, skriver Nordjyske

Han blev ramt af en høj tackling fra Rungsteds T.J. Moore og måtte blødende udgå fra kampen. 

- Det var en grim tackling. Den slags skal selvfølgelig ikke finde sted, for det er mangel på respekt for en modstander og kollega. Man bør slå hårdt ned overfor sådanne tacklinger, for de hører ingen steder hjemme i ishockey, siger Pirates-assistent Ronny Larsen til avisens hjemmeside.

Larsen fortæller, at Aalborg har indbragt sagen til DIU's disciplinærkomité uden held, og at Spelling foreløbig er ude på ubestemt tid. 

- Thomas blev tjekket før Odense-kampen. Men han havde det skidt. Nu tager vi den lidt fra dag til dag. Man ved aldrig helt, hvordan hovedskader udvikler sig. Thomas kommer ikke på isen, før vi er 100 procent sikre på, at han er klar, siger Ronny Larsen til Nordjyske. 


OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Esbjerg Energy UGENS HOLD PÅ METALLIGAEN.DK - se hvem der er med