Ruders, Linnet og Astorp fortsætter karrieren andetsteds

Tre af de lokale Herning Blue Fox-spillere skal finde nye isflader at arbejde på i den kommende sæson. 

Sebastian Ruders, Joachim Linnet og Kristoffer Astorp har allerede været rygtet på vej væk i nogle uger, og nu er det så blevet en realitet, at de tre forlader klubben. Det siger sportschef Martin Struzinski til Herning Folkeblad.

- Det er en fælles beslutning, vi er nået frem til med de tre spillere. Det er tre Herning-drenge, som alle tre er gode personer. Som alle spillere her fra klubben arbejder de hårdt og spiller med hjertet, men det er også nogle spillere, som måske kan have godt af lidt luftforandring nu her, siger sportschefen.

Det synes at være ganske sandsynligt, at Joachim Linnet ender i Herlev. For et par dage siden - også i Herning Folkeblad - luftede han muligheden for at spille i forstadsklubben, hvor han i givet fald kommer til at spille sammen med sin bror Ulrich, der i flere sæsoner har været en stærkt fysisk faktor hos Eagles. 


Kristoffer Astorp takker af: Stopper karrieren som 26-årig Bjuring siger TAK: Følelsesladet afskedsbrev fra afgående Aalborg-direktør