Herning-spillere ude i de kommende kampe i kvartfinaleserien

Udvalget for Spillersikkerhed

Afgørelse 24, 2023-2024 (Review #78)
Spiller
Alexis Binner, Herning Blue Fox
Forseelse
Cross-checking, i kampen d. 10. marts 2024 mellem Herlev Eagles og Herning Blue Fox i Metal Ligaens grundspil. Forseelsen blev vurderet til 5 + Game Misconduct på isen.

Kategori
2 – Groft Uagtsomt

Karantæne

3 kampdage. Disse skal afsones i følgende kampe i Metal Ligaen:

12-03-2024 Herning Blue Fox – Herlev Eagles
15-03-2024 Herlev Eagles vs. Herning Blue Fox

Næste planlagte Metal Liga turneringskamp, hvor Alexis Binner er spilleberettiget, uanset om dette er i Play-off 2023-2024 eller i
efterfølgende sæsoner.

ooOOOoo

Udvalgets afgørelse
I forbindelse med en målscoring til Herlev sætter Alexis Binner en crosschecking højt på sin modstander. Handlingen vurderes til at være med overlæg og til at have skadespotentiale, hvorfor den kategoriseres som kategori 2.

For handlingen idømmes Alexis Binner karantæne i 3 spilledage. Udvalget har inddraget 3 tidligere afgørelser for høje cross-checkings fra sæsonen i domsafsigelsen.


Målfest, da Odense vandt sikkert med 7-4 over Esbjerg SYV SPILLEDAGES KARANTÆNE TIL Noah Samsøe, Herlev Eagles