Michael Willadsen er på vej til træning, da vi rammer hinanden på telefonen.
I halvandet år – sådan godt og vel – har han spillet på veteranholdet i Esbjerg med det passende tilnavn ”Heroes”.
Et fællesskab, som til hver eneste træning gavner og giver værdi for Michael Willadsen og holdkammeraterne.
Tre gange har Willadsen været udsendt til Afghanistan.
Han er ramt af PTSD (Posttraumatisk stresssyndrom), men lige netop på ishockeyholdet finder han forståelse hos sine ”makkere”, der kender vilkårene som udsendt soldat.
- Det kan være svært at forklare for udenforstående om problemerne. På ishockeyholdet er der altid plads til et klap på skulderen eller en god snak. Vi har et stærkt fællesskab og hjælper hinanden, siger Michael Willadsen.
Da han begyndte hos Esbjerg Heroes, var det ude i marken og som fuldstændig grøn ishockeyspiller. Han havde aldrig stået på skøjter og efter et halvt års tid fandt han ud af, at han ville være målmand. Som sagt, så gjort.
Gennem Danmarks Idrætsforbunds Soldaterprojekt fik han doneret en målmandsstav og et par målmandsskøjter. Resten af udstyret måtte han ganske nødtørftigt samle sammen, og det har ikke altid været en dans på roser at være målmand for Esbjerg Heroes.
For eksempel har han spillet med "uautoriserede" knæbeskyttere, og det har ikke altid været lige nemt for målmanden.
- Jeg har pænt mange blå mærker efter en træning og den streethockeyhjelm, jeg har spillet med, har vist heller ikke givet den helt rette beskyttelse, griner den 40-årige Willadsen, der er far til tre unger og bosiddende i Oksbøl – også ude i det vestjyske.
Men veteraner kender veteraner og så videre, som Michael Willadsen udtrykker det, og på en eller anden måde fik Esbjerg Energy-organisationen nys om, at Willadsens målmandsudstyr måske ikke helt var ”på niveau”.
- Der var nogle ildsjæle, der kontaktede os, som Peter Gommesen, administrativ koordinator hos Esbjerg Energy, udtrykker det.
Og hvor der er vilje, er der vej.
- Det er vigtigt, at vi passer på hinanden og hjælper hinanden i vores lille ishockeyfamilie. Så vi fandt noget aflagt - men ret pænt - udstyr, som vores målmandsteam havde brugt, og fik det gelejdet over til veteranholdet. Hvem ved, måske kan de hjælpe os i Energy med noget andet en dag, og vi er bare glade for, at deres målmand kunne få noget ordentligt udstyr, siger Peter Gommesen.
- Det et godt, at veteranerne har et brugbart fællesskab omkring ishockeysporten. Alle der har været involveret i sport ved, at det er et sted, hvor fællesskabet hersker, siger Peter Gommesen.
Og nu kan snakken i omklædningsrummet for Michael Willadsens vedkommende ske uden voldsomme blå mærker på knæene og med et hoved, der har været beskyttet på ordentlig vis.
Sådan kan ishockeyfolk på forskellige niveauer hjælpe hinanden.