Det vil give mening med en lidt mere sammentømret enhed, konstaterede Christopher Frederiksen efter nederlaget i Esbjerg i går

Det var svært at forholde sig til næste sæson for Frederikshavns rutinerede Christopher Frederiksen, da han lige efter skuffelsen i Esbjerg blev spurgt om, hvad Frederikshavn kunne gøre bedre, hvis kvartfinalen - og måske mere - skulle overvindes, når vi når frem til sæsonen 2021/22.

Men Frederiksen gjorde et hæderligt forsøg, da han pointerede, at det efter sommerferien er vigtigt, at Frederikshavn fremstår som en mere samlet enhed over hele sæsonen.

- Jeg kom jo også selv sent ind, og jeg er sikker på, at det vil give mening med en trup, der er samlet fra start næste sæson. I den her sæson gav Corona også anledning til en del udskiftninger og rokeringer, og det er formentlig anderledes vilkår i den kommende sæson, sagde Frederiksen.

Om nederlaget fredag aften:

- Det er hårdt lige nu, og jeg kan vel fornemme, hvordan Esbjerg har haft de i nogen af de andre kampe. Vi dominerede i starten af kampen synes jeg, men pludselig scorer Esbjerg på det meste. De har et godt hold, og det viser noget karakter, at vi får smidt dem ud i syv kampe trods alt, lød det fra Frederiksen, der også har kontrakt i White Hawks for den kommende sæson. 


Esbjerg-træner Jaspers: En kolossal lettelse at være videre NIKOLAJ CARSTENSEN tager yderligere to sæsoner i Aalborg