Amerikaneren var til undersøgelse i går

Odenses nye amerikaner Sam Povorozniouk gjorde et godt indtryk i sine tre første kampe for klubben, inden han måtte udgå med en upperbody-skade i forbindelse med kampen i Frøs Arena mod SønderjysKE 19. januar.

Odense er ikke holdt op med at vinde, siden Povorozniouk udgik, men amerikaneren vil være en stor forstærkning for fynboerne i den sidste del af sæsonen, hvis han bliver klar igen. Og muligheden foreligger, meddeler fynboernes træner Marc Lefebvre. 

- Vi håber, at han kan blive klar til kampen i Rungsted 11. februar, og vi holder øje med hans udvikling frem mod den kamp, lyder det fra Odense-træneren, der altså har et vist håb om at få sin profil klar til kamp igen.

Povoruzniouk debuterede i Odenses 3-1-sejr i Rødovre og nåede ligeledes at spille med i hjemmesejren mod Frederikshavn, inden han altså blev skadet i nederlaget i Frøs Arena i Vojens. 


METAL FINAL4: Tre Aalborg-profiler tvivlsomme METAL FINAL4 er blevet en succes - her er historien bag