To af nordjydernes "trotjenere" fortsætter i et par sæsoner yderligere

To af Aalborgs unge spillere med stort potentiale fortsætter i klubben i yderligere to sæsoner. 

Det skriver nordjyderne på sin hjemmeside og sociale medier, hvor det er offentliggjort, at Jonas Jakobsen og Jeppe Jul Korsgaard fortsætter i yderligere to sæsoner.

- Vi er glade for at to Aalborg-drenge har valgt at forlænge deres kontrakter for de kommende to sæsoner. Det er i tråd med vores strategi om at have en rød tråd ned til vores ungdomsafdeling, siger sportschef Ronny Larsen.

- Både Jonas og Jeppe har præsteret bedre i denne sæson end sidste sæson, hvor Jonas i denne sæson har lavet 9 point, mens Jeppe har lavet 17 point. De yder begge en god arbejdsindsats, hvor Jeppe f.eks. flere gange har blokeret skud, mens vi har været i undertal. Begge spillere har tidligere været ude i en enkelt sæson, men begge er vendt hjem til Aalborg, hvilket vi er stolte af i Aalborg Pirates, fortsætter han. 

- Begge spillere yder en stærk indsats hver gang, at de træder på isen. De er yderst professionelle både på og udenfor isen, og de er spillere, som de unge spillere kan se op til. De har begge taget et skridt opad i deres udvikling, og de passer godt ind i truppen, siger sportschef Larsen.

Begge spillere har med denne forlængelse dermed kontrakt indtil udgangen af 2022/23 sæsonen.


RETRO: Danmarks dårligste: Striptease i Europas største havneby LIVESTREAM: KVINDELANDSKAMP: Danmark-Ungarn lørdag