Storopgøret i Vestjylland med masser af krydderi

Fredag aften spiller Esbjerg Energy og Aalborg Pirates et yderst interessant opgør i Metal Ligaen.

Esbjergenserne kommer fra en forrygende 6-0-sejr over Rungsted Seier Capital tirsdag aften og viste, at topniveauet i den grad kan eksplodere, når det rammer et ellers svingende Energy-mandskab. 

Endnu en dimension i den retning er, at Esbjerg ligeledes pressede Aalborg, da de to hold senest tørnede sammen. Et Aalborg-hold, der som bekendt er suverænt tophold i Metal Ligaen og meget vanskeligt at betvinge. 

Det bliver dermed et storopgør, der pakkes ind i forrygende gevandter. 

Kampen vises direkte på TV2 Sport, og der er lodtrækning til finaleserien i pausen. 

Desuden holder Esbjerg en kæmpe bierfest, der indrammer opgøret. Esbjerg-spillerne optræder i tyrolertrøjer, ligesom der er spisning i klubbens Bo Bedre Lounge inden kampen - hvis man indløser billet - og afterparty.

Det bliver stensikkert en herlig hockeyaften i Esbjerg - både på og uden for isen. 


METAL LIGAEN: NI DANSKERE, der har imponeret os i løbet af sæsonen VIDEO: Højdepunkter fra Herlev-Odense