Mike Hammond blev matchvinder for Bulldogs i VinMedKant Arena

Odense Bulldogs-SønderjyskE 3-2 (0-1,2-1,1-0) Odense Bulldogs sejrede for anden kamp i træk, da de hjemme tog imod Sønderjyske i Vinmedkant Arena. Hjemmeholdet var klart bedst og burde have vundet med en større margin imod det kriseramte hold fra Vojens, der noterede sig for det ottende nederlag i træk.

Odense startede kampen bedst, og kom også til et par fine muligheder i kampens indledning, hvor de fik pressede gæsterne i bund og i et langt angreb, hvor både Cody Donaghey og Henry Hardarson havde et par fine forsøg, som dog blev afvist af Patrick Galbraith i målet.

Efter fynboernes stærke start kom Sønderjyske dog bedre med, og efter godt fem minutter var Brendan Harms tæt på at sende pucken i nettet, da han modtog pucken med god plads i højre side. Herfra kunne han sende en afslutning imod det fjerneste målhjørne, med Tadeas Galansky fik pareret med stokhandsken.

Odense fastholdt dog overtaget og fangede i flere omgange SønderjyskE i egen zone, men den helt store målchance manglede. Trods fint spil rundt omkring gæsternes mål, så blev de holdt på ydersiden. De var dog tæt på at få skabt en fin chance, da et skud ramte banden og hoppede ud lige foran Galbraiths mål, men Sønderjyske var først over pucken.

Det store overtag til Odense resulterede efter 13 minutter i, at Mads Eller måtte en tur i straffeboksen, og herfra kunne han se sine holdkammerater arbejde stenhårdt for at holde Odense fra chancer. Kun på et rush lykkedes det Odense at teste Galbraith i målet, men tættere kom de ikke i overtallet.

De misbrugte muligheder skulle koste kort efter at Eller kom tilbage på isen, da han sammen med Daniel Galbraith og Kasper DIedrichsen var utroligt tæt på at score, efter at sidstnævnte modtog en tværpasning, som Galansky måtte strække sig fuldt ud for.

Desværre for Odense var det en kort fornøjelse, da de sekunder senere fik sat Daniel Galbraith op lige foran mål, hvorfra han let kunne sende pucken forbi en prisgivet Tadeas Galansky.

Frustrerede fynboer

Scoringen til Odense lå i luften også fra anden periodes start, og efter godt otte minutter fik de endelig sendt pucken forbi Patrick Galbraith. Brandon McNally kom fri sammen med Oliver Anker Christensen, som han flot fik sendt pucken over til med en tværpasning. Konsekvent afsluttede den unge forward første gang og sendte pucken flot ind i netmaskerne.

En fortjent udligning, som var tæt på at blive til en fortjent føring et par minutter senere, da Hardarson nok engang var ved at komme først på en returpuck foran mål. Men i stedet for en føring til hjemmeholdet, slog gæsterne til ud af ingenting.

Efter en afslutning røg langt over mål bag mål forventede Odense spillerne formentlig, at dommeren ville fløjte for at pucken var ude af spil, men til hjemmeholdets spillere forblev dommerens fløjte tavs. Midt i forvirringen modtog Brendan Harms pucken bag mål, hvor han med flot overblik kunne han finde Daniel Nielsen, som sendte pucken op over Galanskys gribehandske til 1-2.

Store frustrationer hos Odense, som kraftigt brokkede sig dommerne, og især Dale Mitchell var højlydt utilfreds med at spillet fik lov til at forsætte. Dette kostede en 10 minutters personlig straf. Fra boksen fik han dog set sine holdkammerart Brandon McNally udligne få sekunder efter Sønderjyskes føring med et flot håndledskud fra venstre side.

Mod periodens afslutning fik Odense chance for at tage føringen, da Harms bag Galbraiths mål lavede en tripping. Udvisningen forsatte ind i tredje periode, hvor det var gæsterne, som i undertal var utrolig tæt på at udnytte en stor fejl fra Odenses defensiv, hvorfra Vedel modtog pucken fuldstændigt umarkeret lige foran Galansky som diskede op med en flot redning.

Tredje gang var lykken for Odenses powerplay
Odense fik sin tredje chance i powerplay få sekunder før Harms udvisning udløb, og tredje gang skulle vise sig at være lykkens gang. Med et fantastisk skud fik Mike Hammond sendt pucken op i det fjernest målhjørne uden chance for Patrick Galbraith i målet.

Odense kunne have udbygget føringen fire minutter inde, da SønderjyskE mistede pucken i midtzonen, hvor hjemmeholdet fik en to mod en-situation, som de fik sat flot op, men Galbraith var på plads og blokeret afslutningen.

Frustrationerne var tydelige hos SønderjyskE, hvilket resulterede i en hård tackling på Dale Mitchell i banden fra Diedrichsen. Dette kostede en 2+10 minutters for boarding og gav fynboerne endnu en chance i overtal, hvor gæsterne faktisk havde de største chancer.

Lukas Lundvald Nielsen burde have afgjordt kampen med otte minutter igen, da han havde alletiders chance, da han modtog en perfekt pasning, hvor han afsluttede første gang. Afslutningen sad dog ikke helt højt nok, og derfor kunne Galbraith lave en mirakelredning, som holdt SønderjyskE inde i kampen.

Minutterne tikkede stille og roligt Odenses vej, og Sønderjyske var tvunget frem på banen, hvilket også gav nogle kontrachancer til hjemmeholdet, men igen var Galbraith på plads, hvilket gav Sønderjyske chancen for at kunne etablere sig sent i kampen, men Odense fik dog flot holdt pucken ude af deres egen zone.

Det betød, at Odense kunne notere sig for den anden sejr i træk, imens Sønderjyskes krise fortsætter – også selv om sønderjyderne havde flere af de skadede folk tilbage i aften.


Cam Brace bar Hernings lazaret til vild 6-5 sejr Rødovre holdt nullet og nedlagde lokalrivaler med komfortabel sejr