SønderjyskE har ny "gammel" forward med på tirsdag
Når SønderjyskE på tirsdag spiller mod Rødovre, er der ganske alvorlig forstærkning i de lyseblås angreb.
Papirerne på angriberen Cam Spiro er nemlig gået i orden således, at sønderjyderne kan præsentere sin ottende import på isen, når det gælder kampen mod bundholdet.
Spiro, der har spillet i Gladsaxe, Gentofte og Frederikshavn med stor succes, kommer senest fra DEL2, hvor han hældt mange point ind i sine respektive klubber. Holder han stadig niveau, kan amerikaneren blive en solid forstærkning for sønderjyderne.
Se SønderjyskE's interview med Spiro, der også glæder sig til at spille hjemme i Frøs Arena, lige her.