Dylan Busenius går ind til sin anden sæson i Europa

Det bliver en canadisk back, der fuldender Rødovres lineup for den kommende sæson.

Dylan Busenius spillede i fjor for Fehervar AV19 i EBEL og MAC Ujbuda fra Budapest i den slovakiske liga, og nu har han altså fået en dansk mulighed i Rødovre Mighty Bulls, der har nærstuderet og vejet ham og fundet ham klar til en kontrakt i Metal Ligaen.

Det skriver Rødovre Lokal Nyt. 

Busenius havde inden sin første europæiske station spillet i USports-ligaen i Canada, som er ganske habil. Forinden havde han en ganske fin karriere i de bedste canadiske juniorligaer, hvilket for det meste garanterer fin spillemæssig kvalitet. 

- Vi har et ret ungt hold, og han kommer med nogle lederskabsevner. Det er fedt at få lidt et eksport ind og han har senest spillet i den østrigske liga, hvor flere af de bedste danskere tager til, så niveauet er, som det skal være, siger Rødovre-træner Thor Dresler om sin nye mand. 

- Jeg føler vi har et skøjtestærkt hold og vi har nogle gode forudsætninger for at sætte interessante kæder sammen. Vi har flere spillere, der kan spille centerpladsen og binde angreb og forsvar sammen, så vi kommer til at spille aggressivt hockey og lagt pres på modstanderne, lyder det fra Dresler. 


Panelin Borg endnu ikke på plads i Aalborg Frederikshavn: Pasanen piskede med Jensen, Bumagin, Blichfeld og den øvrige trup