Frederikshavn White Hawks har i forvejen måttet sige farvel til Aleksander Bumagin for den resterende del af sæsonen, og da rygterne om, at Christopher Frederiksen var udgået fra kampen i Herning i aftes og sad på tribunen, begyndte at brede sig, var der nerver på hos de mange dedikerede White Hawks-fans.
Kanal Frederikshavn var hurtigt ude for at høre Frederiksen om hans tilstand, og den stærke frederikshavner-centers svar kan vel få nordjydernes fans til at ånde lettet op en stund.
- Ja, jeg spiller på fredag. Det var mest af sikkerhedsmæssige grunde, jeg udgik i Herning, siger Frederiksen og konstaterer før serien mod Esbjerg, at Frederikshavn.
- Skal have god fart i skøjterne, god struktur og spille med stor disciplin.
Serien begynder fredag klokken 16:50 i Esbjerg, hvor Energy altså tager imod i den første kamp i bedst af syv-serien.