Det var noget af en overraskelse, at de ungarske mestre fra Ferencvaros kunne tage sig forbi både slovenske Olimpija Ljubljana og ikke mindst de forsvarende italienske "Serie A-mestre" fra Ritten i weekendens kvartfinaleserie i Continental Cup.
I den afgørende kamp i aftes vandt Ferencvaros foran 1300 tilskuere i Ritten med 3-1 over hjemmeholdet og kørte dermed gennem gruppen med maksimumpoint. Forinden havde de ungarske mestre besejret de spanske ditto fra San Sebastian med 6-0 og de slovenske mestre fra Olimpija Ljubljana med 3-2.
Ritten og Ljubljana spiller begge til daglig i Alps Hockey League, der består af hold fra Italien, Østrig og Slovenien, mens Ferencvaros er i Erste Liga, der består af hold fra Ungarn og Rumænien.
Den vandt Ferencvaros i fjor efter en finalesejr over den rumænske storklub Cziksereda, og holdet er altså stærkt nok til en Continental Cup-semifinale.
"Fradi", som er klubbens øgenavn, trækker et par gamle yndlinge med sig til Vojens. Backen Anssi Rantanen blev dansk mester med klubben i 2014, og efterhånden 37 år ung. Klubbens målmandstræner er Joni Myllykoski, der også var dansk mester med SønderjyskE.
Den store stjerne hos Ferencvaros er dog canadiske Brett Switzer, der scorede i gårsdagens afgørende kamp i Continental Cup, og han er topscorer for holdet. Han har en collegefortid og har siden været i Dundee, Nice og til sidst Ferencvaros.