Sidste sæsons målmandskomet bliver i Nordsjælland i de kommende sæsoner

En af de bedste målmænd i sidste sæsons Metal Liga var David Grubak, der sørgede for mange point til Rungsted Seier Capital gennem sæsonen. Derfor er der stor glæde i Rungsted over en toårig forlængelse med målmanden. 

Forlængelsen præsenteres således: 

Grubak blev ved sæsonens afslutning kåret af vores fans som Årets Spiller – og hvilken sæson han har haft! Med fantastiske redninger og rå vilje har han stået som en stærk sidste skanse og spillet en nøglerolle i truppens præstationer.

Cheftræner Marcus Olsson udtaler:
"David havde en imponerende udvikling i den forgangne sæson og voksede sig til en målmand, der viste, at han er klar til at tage et stort ansvar for holdet. Hans professionalisme, arbejdsmoral og stabile spil har gjort ham til en vigtig del af vores fremtid, og vi ser frem til at bygge videre sammen."

David Grubak selv siger:
"Jeg glæder mig til de næste sæson i Rungsted-trøjen – foran vores dedikerede fans og sammen med vores engagerede frivillige. Jeg ser frem til at bidrage til holdets indsats og bygge videre på det fundament, vi lagde i fjor."

 


Victor Cubars er tilbage i Herlev Eagles SønderjyskE opsiger samarbejdet med Anders Førster