Stor ære til den unge keeper fra Rungsted Seier Capital

At blive kastet for løverne. 

Sådan var det for Rungsteds unge målmand David Grubak, da han midt i kampen mod Herning 22.9 blev skiftet ind, da Cristopher Nihlstorp måtte forlade isen på grund af en skade.

Grubak kom ind og lukkede fuldstændig den aften, og han fortsatte hele vejen ud i september og oktober.

Otte gange var David Grubak i aktion og seks gange var det med sejr til følge. Kun Aalborg fik has på ham i de to pågældende måneder.

Det specielle ved situationen er ligeledes, at Grubak faktisk var tiltænkt en rolle som backup og knapt stod til spilletid bag Nihlstorp.

Nu ved Rungsted, at der er en solid backup - og måske endda reel konkurrence til Cristopher Nihlstorp - i resten af sæsonen.

Lad os se, om Grubak, der fik stor opbakning på Metal Ligaens Facebook-side, da læserne skulle stemme, kan holde sit meget fine niveau. 

 


METAL FINAL4: SønderjyskE booker den fjerde billet Travlhed og velvilje: Frederikshavn er klar til kamp